Registreret hos Sikkerhedsstyrelsen Vedr. Permanent Make-up

Zoneterapi til børn v. Cianne

BØRN & ZONETERAPI

Zoneterapi har vist positive resultater ved behandling af børn med kolik, søvnproblemer fordøjelsesproblemer og diverse andre lidelser.

De fleste babyer og børn kan godt lide at få zoneterapi. Det er blide tryk, og det gør ikke ondt på baby. Zoneterapi til din baby er meget mild, og barnet vil kunne ligge helt afslappet på briksen eller hos mor i mens der behandles.
Mange børn reagerer hurtigt på behandlingen, mens andre skal bruge lidt længere tid.

Trods den blide behandling kan den give anledning til gråd hos barnet, når de ømme zoner behandles. Men barnet falder som regel hurtigt til ro igen. Ofte ses en ændring i barnets adfærd i løbet af det første døgn efter behandlingen. Det kan f.eks. være en ekstra lur, mere afføring eller bedring i symptomerne. Der kan også forekomme en kortvarig forværring af symptomerne, men den aftager ofte, efterhånden som behandlingerne skrider frem.

Min erfaring som zoneterapeut, når jeg behandler baby og mindre børn er, at et behandlingsinterval på ca. 3 dage mellem de første behandlinger, for at få den bedste effekt.
De fleste børn får 3 – 4 behandlinger og i de fleste tilfælde vil der være bedring/reaktion efter 1. behandling.

Det er meget forskelligt, hvor længe et barn kan holde til at modtage zoneterapi. Hver behandling vil derfor blive tilpasset til barnets humør og energiniveau.
Behandlingstiden er 10 – 30 minutter. Og altid på baby/barns præmisser.

Jeg bestræber mig altid på, at give gode råd med på vejen og vise, hvad du/I selv kan gøre derhjemme. Det betyder meget for mig, at der igennem hele behandlingen er fokus på, hvad jeg gør, så der er ro og tryghed omkring jer, og der er tid til bleskift mm.


Symptomer
Uro, langvarig gråd, problemer med fordøjelsen og kolik er kendte lidelser hos spædbørn. Lidelserne går oftest over af sig selv efter en periode, men få behandlinger med zoneterapi kan i mange tilfælde reducere problemerne hurtigt.


Fakta
En undersøgelse udført af en speciallæge i børnesygdomme og to zoneterapeuter fra Forenede Danske Zoneterapeuter (FDZ) har vist at behandling med zoneterapi reducerer skrigeture / kolik hos spædbørn. Undersøgelsen omfattede 30 børn i alderen 4-13 uger med skrigeture på mere end 1 ½ time i døgnet. Undersøgelsen viste klar effekt af zoneterapien.

UMODENT NERVESYSTEM

Den nyeste forskning tyder på at børn med kolik græder, fordi deres nervesystem er umodent. Denne umodenhed medfører, at de har sværere ved at regulere deres følelser. De er mere ”følsomme”.

Børnene er derfor mere utrøstelige. De har sværere ved at falde til ro, når de bliver taget op og forsøgt trøstet. Samtidig bliver de også hurtigt overstimulerede, hvilket forstærker deres gråd.

Børn med kolik græder derfor ofte længere tid af gangen, og når de begynder at græde, tager det længere tid at få dem til at falde til ro.  De græder i længere tid, fordi deres nervesystem og evne til selvregulering er umodent. Konsekvensen af dette er, er at børn med kolik er meget svære at trøste.

 

Andre mulige årsager til langvarig gråd og skrigeture.

Maveproblemer

Barnet har ondt i maven, svært ved at fordøje mælk, umodent tarmsystem danner ekstra meget luft, har slimet afføring, har forstoppelse eller lignende.

Hos større børn er de mest gængse symptomer:

Problemer med fordøjelsen, hyppige forkølelser og mellemørebetændelse.

Luftvejsproblemer, som astma og allergier.

Zoneterapien har efter min erfaring god effekt på disse symptomer.

Ligeledes hos børn/unge med søvnproblemer, hovedpine, uro og andre udfordringer de må døjes med kan zoneterapi også have en god effekt.

De hviler mere i sig selv efter behandlingen og kan selv give udtryk for, om hvornår der er behov for yderligere behandling